Kundeservice 70 30 00 37 ( Mandag - Torsdag 9.00 - 16.00 Fredag 9.00 - 15.00 )

Maj 2019

 

Fastnet.nu telefoni til seniorer

Fastnet.nu advarer om FALSKE SMS'ER

Denne gang kan du læse lidt om -

  • Pas på fup-sms'er. Hvordan kan de genkendes, og hvad skal du gøre
  • Nu er det blevet billigere at ringe fra DK til andre EU-lande
  • Fastnettelefoni - læs artiklen før du kapper din fastnetlinie
  • Sådan overføres kontakter til ny telefon eller nyt simkort
Hos Fastnet.nu har vi altid travlt med at sikre den bedste service, de rigtige produkter og gode tilbud på telefoni. Læs om alt dette i denne nyhedsmail.

FALSKE SMS'ER


De fleste kender til fup e-mails. Men svindlerne bruger også sms'er til at narre private oplysninger som CPR-nummer, kodeord eller nøglekort ud af dig.
Pas på sms’er fra svindlere
Sms'er med falske links virker som de fup-emails, vi efterhånden har lært at genkende, men i modsætning til din email indbakke, er der intet spam-filter på din telefon.
Smartphones gør det muligt for os at komme online overalt, og derfor skal du huske at tage de samme forholdsregler, når du går på nettet fra et link i en sms, som når du er på nettet på din computer.
Genkend en fup-sms
Fup-sms’er har ofte det formål at få dig til at give private oplysninger, som CPR-nummer, kodeord eller nøglekort. Vær opmærksom på disse faresignaler:
 

Pas på sms’er fra svindlere

Fup SMS
1) Genkender du telefonnummeret på afsenderne? Er det et udenlandsk nummer? Det er et godt tegn på en fup-sms.

2) Er dit navn stavet rigtigt? Sproget kan også afsløre fup-sms’er, da de kan være dårligt oversat af udenlandske svindlere. Selv om sms’en er på perfekt dansk, er det dog ikke grund til at stole på indholdet.

3) Er der et link du bliver inviteret til at trykke på? Bliver du bedt om at afgive bankoplysninger, billede af Nem-ID eller bliver du oplyst om, at du har vundet en præmie i en konkurrence du aldrig har hørt om, så er det også et godt tegn på svindel. 

Skræmmer en sms dig til at gøre noget bestemt, så slet den og lad afsendere kontakte dig igen.
Lad dig ikke narre af afsendernavnet
Afsenderen kan ligne en bank, en betalingsservice eller en anden officiel institution, men lad dig ikke narre.
  • Navnet på afsenderen kan nemlig laves om af svindlerne, så det på din telefon ser ud, som om du har fået en sms fra ”N3TS” eller ”Jydsk Bank” i stedet for telefonnummeret på afsenderen.
  • Sms’en kan også starte med fx ”Vigtig info fra SKAT:” eller ”Danske Bank:”. Men husk, at enhver kan skrive dette i en sms, og at det ikke gør den officiel eller troværdig.
  • Banker, betalingstjenester og myndigheder ville aldrig kontakte dig på sms, og bede dig opgive personlige oplysninger.
Beskyt din telefon
Har du modtaget sms’er der har disse kendetegn, skal de selvfølgelig ignoreres.

1) Slet sms’en, så du ikke kommer til at trykke på linket ved en fejltagelse.

2) Er du i tvivl om ægtheden, så kontakt din bank, postvæsenet eller hvem afsenderen nu udgiver sig for at være. På den måde er det også muligt, at flere kan blive advaret, hvis der er fup-sms’er i omløb. Husk, at du ikke skal bruge nummeret i selve sms’en, når du kontakter banken. Find i stedet et telefonnummer på bankens officielle hjemmeside.

Anmeld fup-sms'erne
Fup-sms'er, der vil lokke penge eller oplysninger ud af dig, er bedrageri. Du kan derfor melde sms'en og afsenderen til politiet.
 

Vidste du

De fleste har hørt om teknologien Bluetooth. Det er synonymt med trådløs overførsel af data fra computere og smartphones til f.eks. højttalere eller hovedtelefoner.

I 1996 mødtes tre ledere fra Intel, Ericsson og Nokia for at planlægge en standardisering af denne kortrækkende trådløse teknologi, som kunne understøtte tilslutning og samarbejde mellem forskellige produkter. Under dette møde foreslog Jim Kardash fra Intel navnet ”Bluetooth”, som et midlertidigt kodenavn for projektet.

Jim Kardash blev senere citeret for at sige: ”Kong Harald Blåtand var berømt for at have forenet Skandinavien, -ligesom vi havde til hensigt at forene elektroniske enheder via en kortrækkende trådløs teknologi.”
 
 Kender du Bluetooth?
Selve Bluetooth-symbolet er faktisk runeskrift, og er en sammentrækning af H og B.




 

Overflytning af kontakter til simkort/mobil

De fleste kender den irriterende situation, at stå med en nyindkøbt mobiltelefon eller med et nyt simkort, -og så er alle kontakter forsvundet i mobiltelefonens telefonbog.
Heldigvis har alle simkort en lille smule hukommelse indbygget, og det har telefonen naturligvis også.

Det betyder, at får du en ny telefon, så kan du flytte kontakterne fra den gamle telefon over til simkortet, og derefter flytte simkortet over i den nye telefon.
Skifter du derimod til ny teleudbyder, og får tilsendt et nyt simkort, så skal du sikre dig (før du fjerner det gamle simkort), at dine kontakter er lagret i telefonens hukommelse, før du skifter simkortet.
Sådan gør du:
 
Simkort fra Fastnet.nu

Doro klassiske telefoner med taster:
Menu > Indstillinger > Telefonbog > Hukommelse > vælg SIM eller Telefon
Doro smartphone:
Mine applikationer > Kontakter > Jeg vil > Importér/Eksportér
Andre Android telefoner kan have følgende opsætning:
Kontakter > Importér/Eksporter kontakter
 

Hvorfor Fastnet.nu?

7 Gode grunde

• Spar penge på din telefonregning
• Ring fortsat via TDC’s kobberledninger
• Behold dit nuværende nummer
• Behold dine nuværende telefoner og stik
• Enkel og hurtig tilmelding
• Du mærker ikke skiftet
• Ring billigere som medlem af Ældre Sagen

Kontakt

Fastnet.nu

Klintehøj Vænge 19

3460 Birkerød

Man-tors 9.00-16.00

Fredag 9.00-15.00

Tlf. 70 30 00 37

Support@fastnet.nu